WHOIS

Alle domæner registreres i en WHOIS-database, som varetages og vedligeholdes af hostmasteren. For eksempelvis danske domæner (.dk) er dette DK-Hostmaster. WHOIS-databasen indholder oplysninger om domænets registrant (ejer), domænets registrator (den udbyder domænet er registreret hos), og endelig hvilke navneservere der er tilknyttet domænet.

Når du køber et domænenavn via GratisDNS, er det du får for pengene en registrering af navnet i WHOIS-databasen hos den respektive hostmaster, samt en periode hvor denne registrering bliver opretholdt - typisk et år. Det er det hele. Der skal knyttes et antal ekstra produkter til dit domænenavn, såfremt du ønsker at benytte det til noget særligt, f.eks. til at vise en hjemmeside på internettet.

Nedenfor er et eksempel på et opslag i WHOIS-databasen:

Domain Name: gratisdns.com
Registry Domain ID: 96810388_DOMAIN_COM-VRSN
Registrar WHOIS Server: whois.joker.com
Registrar URL: http://joker.com/
Updated Date: 2014-09-01T12:46:10Z
Creation Date: 2003-04-14T14:26:15Z
Registrar Registration Expiration Date: 2024-04-14T18:26:15Z
Registrar: CSL Computer Service Langenbach GmbH d/b/a joker.com
Registrar IANA ID: 113
Registrar Abuse Contact Email: abuse@joker.com
Registrar Abuse Contact Phone: +49.21186767447
Domain Status: clientTransferProhibited
Registry Registrant ID:
Registrant Name: Peter Larsen
Registrant Organization: Larsen Data ApS
Registrant Street: Flaesketorvet 68
Registrant City: Koebenhavn V
Registrant Postal Code: 1711
Registrant Country: DK
Registrant Phone: +45.46903232
Registrant Fax: +45.46903234
Registrant Email: peter.larsen@larsendata.dk
Registry Admin ID:
Admin Name: - - -
Admin Organization: Larsen Data ApS
Admin Street: Flaesketorvet 68
Admin City: Koebenhavn V
Admin Postal Code: 1711
Admin Country: DK
Admin Phone: +45.46903232
Admin Fax: +45.46903234
Admin Email: jokerhostmaster@ldnet.dk
Registry Tech ID:
Tech Name: - - -
Tech Organization: Larsen Data ApS
Tech Street: Flaesketorvet 68
Tech City: Koebenhavn V
Tech Postal Code: 1711
Tech Country: DK
Tech Phone: +45.46903232
Tech Fax: +45.46903234
Tech Email: jokerhostmaster@ldnet.dk
Name Server: ns1.gratisdns.dk
Name Server: ns2.gratisdns.dk
Name Server: ns3.gratisdns.dk
Name Server: ns4.gratisdns.dk
Name Server: ns5.gratisdns.dk
DNSSEC: unsigned

Det er vigtigt at være opmærksom på betydningen af at opretholde korrekte og valide oplysninger for sit domænenavn i WHOIS-databasen. Dette er alene registrantens (ejeren af domænet) ansvar.

Nedenfor er et par tænkte eksempler, som sagtens kan forekomme i virkeligheden, der beskriver hvilken knibe man kan komme i, hvis ikke man er opmærksom på betydningen af WHOIS-oplysningerne.

Den snu medarbejder

En virksomhed har en hjemmeside på internettet, hvor virksomhedens produkter og ydelser bliver præsenteret. Domænenavnet, som er tilknyttet hjemmesiden, er dog registreret i en af virksomhedens ansattes navn. En dag ophører denne ansatte med at arbejde for virksomheden, og personen vælger at slette hjemmesiden fra domænenavnet til fordel for eget brug.

Virksomheden er i udgangspunktet på bar bund. Selv om domænenavnet beviseligt er identisk med virksomhedens navn, er det den tidligere ansatte, som ejer domænet, da det er dennes oplysninger, der er registreret i WHOIS-databasen. Virksomheden kan vælge at gå rettens vej for at få overdraget domænet. Dette kan hurtigt blive en besværlig og omkostningsrig affære, som kunne være undgået såfremt virksomheden havde været opmærksom på betydningen af WHOIS-oplysningerne.

Det luskede hostingfirma

Et hostingfirma tilbyder registrering af domænenavne med tilknyttet hjemmeside i en arbejdsgang. Dette fungerer upåklageligt lige indtil den dag en kunde ønsker at flytte sin hjemmeside til en anden udbyder.

Nu viser det sig, at hostingfirmaet har registreret kundens domænenavn til sig selv. Det er altså hostingfirmaets oplysninger, der optræder i WHOIS-databasen, og ikke kundens. Derved er det hostingfirmaet, der ejer det domænenavn, som kunden tror han/hun har råderet over.

Kunden får af hostingfirmaet at vide, at flytningen af hjemmesiden kun kan lade sig gøre, hvis kunden samtidig opgiver at flytte sit domænenavn, eller alternativt betale en uhyrlig sum for at få overdraget domænet.

Ejer-emailadresse

En af de vigtigste ting at holde konstant opdateret i WHOIS-databasen, er email-adressen til domæne-ejeren.

Hos GratisDNS.dk verificerer vi alle ændringer for et domæne ved at kontakte ejeren via email-adressen noteret i WHOIS-databasen.

Du opdaterer WHOIS-oplysningerne for dine domæner ved gå ind på vores WHOIS kontrolpanel.

  • gratisdns/whois.txt
  • Sidst ændret: 2015/04/24 09:49
  • af LarsenData