Hvordan sætter jeg simpel DNS op?
Her er en guide til opsætning af DNS for dit domæne på GratisDNS.
I guiden er domæne.dk brugt som eksempel og IP adresserne 80.80.80.80 og 81.81.81.81.
I vores kontrolpanel vil domæne.dk blive vist som xn–domne-ura.dk, da det indeholder et æ.
- Log ind på vores DNS kontrolpanel.
- Tryk på DNS i toppen af siden.
- Tryk Ændre ud for det domæne du vil ændre.
Opsætning af A-records
- Tryk på Tilføj A record.
- Host vil nu være det domæne der skal have en A record, du kan tilføje forskellige 3. level navne f.eks www.domæne.dk eller mail.domæne.dk.
- IP udfylder du nu med IP'en på web serveren (her 80.80.80.80)
- Tryk på Tilføj/Ændre A record.
Opsætning af CNAME (feks www. eller *.)
- Tryk på Tilføj CNAME record.
- Host vil nu være dit domæne med *. foran her *.domæne.dk, hvis man kun vil have at domæne.dk og www.domæne.dk skal virke skal *. erstattes med www..
- Kanonisk navn er dit domæne, det skal du ikke ændre.
- Tryk på Tilføj/Ændre CNAME record.
Mail opsætning
Der startes med en mail udveksler:
- Tryk på Tilføj A record.
- Host skal være dit domæne med mail. foran, her mail.domæne.dk
- IP udfylder du nu med IP'en på mail serveren (f.eks 81.81.81.81)
- Tryk på Tilføj/Ændre A record.
Opsætning af MX (mail exchange - mail server)
- Tryk på Tilføj MX record.
- Host skal være den del af dit domænenavn, som står efter @'et i en e-mailadresse.
- Exchanger udfylder du med host navnet på din mail server (f.eks mail.domæne.dk)
- Preference angiver hvilken rækkefølge serverne skal prøves i (10 prøves før 20, og denne før 30).
- Tryk på Tilføj/Ændre MX record.
Så skal man bare vente på at DNS slår igennem verden over (ca. 12 timer, maks 48 timer).
Ved opdatering i forbindelse med server IP skift, kan du nedsætte TTL, så DNS opslag ikke caches i 43200 sekunder, men f.eks. 3600 sekunder.
Er port 25 spærret kan du benytte dig af MXBackup med portforward.