gratisdns:dnstyper

Forklaringer af de forskellige typer af records i DNS interfacet admin.gratisdns.dkGratisDNS.

Mangler du noget specifikt, som ikke er på den listen, er du velkommen til at kontakte os på support@gratisdns.dk.

SOA recorden kan ikke editeres.

SOA recorden indeholder mange tekniske detaljer, den mest interessante er serialnummeret. Serialnummeret er i formatet YYYYMMDDVV, hvor YYYY=år, MM=måned, DD=dag og VV=version. Sker der over 100 ændringer på en dag, så tælles dagen op. Serial nummeret kan tælles op med minimum 1 ved et tryk på + knappen ved siden af serialnummeret. Det er specielt nyttigt ved fejl som er opstået ved skift af template eller sletning/oprettelse af domænet i DNS kontrolpanelet.

A records angiver IPv4 adresser. A recorden som indeholder localhost.domæne.dk kan/bør ikke editeres. Derudover kan man lave de A records man ønsker. Feks. „www.domæne.dk → 134.12.127.3“. Man kan også lave et stjernealias, feks. „*.domæne.dk → 134.12.127.99“. Dette stjernealias ville matche feks „www.domæne.dk“ og „ftp.domæne.dk“, men IKKE „domæne.dk“. Vælger man at bruge begge records, så vil stjernealiaset fange det som er udefineret, feks „ftp.domæne.dk“ og „backup.domæne.dk“, mens „www.domæne.dk“ ville tilfalde den A record hvor det er angivet direkte.

URL forwards optræder også her: URL: angiver den url der henvises til. Titel: Den titel der sættes hvis du bruger frame løsning. Nøgleord: META tags nøgleord, hvis du bruger frames løsning. Beskrivelse: META tag beskrivelse af siden, også kun i frame løsningen. Frame: angiver om siden fremvises i en frame (stealth fremvisning hvis man ser på addresselinien). Wildcard: angiver om recorden vil acceptere CNAME subdomæne henvisninger.

AAAA records angiver IPv6 adresser. BEMÆRK VENLIGST: De fleste mennesker HAR IKKE IPv6 adresser, og skal derfor slet IKKE bruge denne funktion. Er du i tvivl, så kan du være helt sikker på du IKKE skal bruge dette til noget!! Spring da disse informationer over!!

Man kan lave de AAAA records man ønsker. Feks. „www.domæne.dk → 123:45f:34a:23f:34f:4ff:de:34e“. Man kan også lave et stjernealias, feks. „*.domæne.dk → 123:45f:34a:23f:34f:4ff:de:34e“. Dette stjernealias ville matche feks „www.domæne.dk“ og „ftp.domæne.dk“, men IKKE „domæne.dk“. Vælger man at bruge begge records, så vil stjernealiaset fange det som er udefineret, feks „ftp.domæne.dk“ og „backup.domæne.dk“, mens „www.domæne.dk“ ville tilfalde den AAAA record hvor det er angivet direkte.

CNAME angiver et alias (dæknavn om man vil) for en A record. CNAME recorden kan godt pege ud af domænet. Feks. „www.domæne.dk → www.andetdomæne.dk“. Bemærk venligst: 1) Man kan ikke angive en url. 2) Er „www.andetdomæne.dk“ en „virtual host“ på webserveren, så vil man IKKE opnå at www.domæne.dk er lig med www.andetdomæne.dk. Det skal man bruge en url redirector til. 3) Stjernealiaser er også mulige her.

MX angiver „Mail eXchange“ for domænet. Vi tilbyder mange forskellige kombinationer for brug af MX records. Først og fremmest kan man tilføje dem som man vil dvs. „Tilføj MX“. Dette er „almindelige“ MX records (til ens egen mailserver/sit webhotels mailserver). Derudover tilbyder vi også at kører mailserver for dig hvor vi fremsender e-mailen til e-mail adresser du allerede har, dette er ikke gratis, men meget billigt. Til sidst tilbyder vi backup mailserver, dvs mailserver som modtager post på vegne af din mailserver, dette koster også en lille smule.

Mailforward og MXBackup er produkter du TILKØBER under „Tilkøbs produkter“ ud for hver enkelt domæne, hvis du ønsker at benytte dig af dem. Bemærk venligst, at betaler du ikke for mailforward og/eller MXBackup i tide, så kan post „bounce“, dvs. blive sendt tilbage til afsender. Husk derfor at tilkøbe extra tid i god tid.

Bemærk venligst: 1) Man må godt angive en „Mail Udveksler“ som er en del af et eksternt domænenavn, feks. „andetdomæne.dk“ eller „smtp.andetdomæne.dk“. 2) Man skal IKKE angive en IP adresse direkte i „Mail Udveksler“ feltet. Gør man det alligevel, så vil det betyde at der er meget post man IKKE får. 3) Man må IKKE angive en „Mail udveksler“ som er en CNAME record. Gør man det alligevel, så vil det have fatale følger for post til ens server. 4) MailForward og MXBackup servers bliver opdateret hvert sekund, hvis de kan kontakte deres konfigurations maskine. 5) MXBackup kræver INGEN yderligere konfiguration ud over denne MX record. Tilstedeværelsen af MXBackup'en vil være 100% transparent for din egen/udbyders mailserver.

Følgende er kun i interfacet hvis Visning af alle DNS typer er slået til.

Andrew File System Data Base.

Bruges i meget få tilfælde til privatpersoner, men for det meste til et netvaerksfilsystem til større virksomheder. Søg på AFSDB eller openAFS på google for forklaring.

SRV (service)

DNSSEC skal være aktiv, og DNSSEC kæden skal være trusted før denne feature giver mening.

Test for DNSSEC kæden her: http://dnscheck.gratisdns.dk

Se i RFC6698 for info på input. http://tools.ietf.org/html/rfc6698

DNS SSHFP records og SSH fingerprints

Preference 1:
Value Algorithm name
----- --------------
0 reserved
1 RSA
2 DSA
3 ECDSA


Preference 2:
Value Algorithm name
----- --------------
0 reserved
1 SHA1
2 SHA256

Hash værdien: awk '{print $2}' /etc/ssh/ssh_host_dsa_key.pub | openssl base64 -d -A | openssl sha1

feks: 290E37C5B5DB9A1C455E648A41AF3CC83F99F102

ssh's kan nu laves med -o VerifyHostKeyDNS=yes, eller 'VerifyHostKeyDNS yes' i ssh_config

Med en -v kan du se om det har effekt:

virker ikke endnu: DNS lookup error: data does not exist

virker: debug1: matching host key fingerprint found in DNS

NS angiver navneserver records. Du har som standard 5 NS records, ns1.gratisdns.dk, ns2.gratisdns.dk, ns3.gratisdns.dk, ns4.gratisdns.dk og ns5.gratisdns.dk.

Disse kan man ikke ændre på.

Man kan dog tillægge yderligere sekundær navneservers, hvis man har adgang til dette.

Det kunne være feks www.granitecanyon.com's navneservers, eller ens egen.

Bemærk venligst: At det ikke er din ISP'S DNS server du kan vælge at indskrive.

At det ikke er nødvendig at tilføje ekstra navneservers, det er en mulighed for folk som har navneservers selv, vores navneservers vil i næsten alle tilfælde stille alle tilfredse.

Hvis du skal udskifte dine navneservers, og dermed FJERNE vores navneservers fra dit domæne. Så er det IKKE her du skal lave den ændring. Det er enten på http://whois.gratisdns.dk eller hos den hostmaster der findes for domænet, feks. http://dk-hostmaster.dk eller din registrar.

  • gratisdns/dnstyper.txt
  • Sidst ændret: 2019/06/25 10:00
  • af LarsenData